Den danske historiska forskaren och experten på Holger Danske, Thomas Hilleberg, har läst Den som inte saknar dig, och hans text publicerades lördagen 26 mars, på danska forum.
Här är en del av den:
En bogs kvalitet kan vejes på mange måder. Dette er en historisk perle. Det er også en kærlighedshistorie som vi vidste er unik. Historisk en perle fordi vi for første gang får tilgang til Hannes beretning om Kim. Vi får adgang til Hannes breve, hendes svar på Kims kald ...
Kun ved erkendelse af dette unikke, forstår man hvor stort historisk dette er. Det er en, til nu, lukket boks, vi dels ikke vidste eksisterede, og dels ikke havde nogen idé om indholdet. Og hvilke fotos.
I bearbejdelsen af det historiske materiale indgår selvfølgelig oversættelserne til svensk. Det er her jeg mener man ikke skal snyde sig selv for denne læseoplevelse, bl a Kims poetiske sans, på svensk.
Jeg vil ikke her løfte sløret med tekstgengivelse udover det øverste, af forfatteren, konkluderede: ”Den som älskat så är evig på jorden...”
Bogens titel kan virke kryptisk og vi skal langt frem i bogen for at finde forklaringen, det fungerer godt. (Har man læst Svend Arvid Birkelands ‘Taget af tyskerne’ og forfatterens interview for en del år siden med Hanne, ringer ordene måske bekendt).
Conny Palmkvist optræder i bogen som en ‘sideberetter’. Det er en svær kunst, hvor mange forfattere falder i en fælde og/eller iscenesætter sig selv som hovedperson, en misforstået afart af den såkaldte gonzojournalistik.
Den fælde falder Conny Palmkvist ikke i, bl a fordi han har pli og har en ydmyghed for denne smukke, tragiske kærlighedshistorie.
Conny Palmkvist er i bogen det arketypiske nysgerrige menneske, der falder over en historie, der giver ham en unik indsigt, et slør løftes over en unik kærlighedshistorie. Han træder ind og ud af historien, som en sansende fotæller. Dett giver bogen en flydende struktur, og et smukt perspektiv.
For første gang træder Kim og Hannes historie frem som den var - med deres ord. Deres kærlighed.
Bogen kan, og skal, købes hos Adlibris og Bokus.
Har man elsket, vil man fælde tårer og elske bogen, og man vil med garanti opleve denne ordløse forståelse af kærligheden, at uanset hvor meget poesi (og psykologi) som anvendes, kan kærligheden, denne uendelige beskrevne størrelse, blot sanses i dens reneste form.
Bogen er en gave til Danmark.