Text: Thomas Hilleberg
Der er sager og episoder indenfor historie, og historiske begivenheder, der aldrig opklares. Betyder det så man skal give op?
Nej...
Særligt ikke når man ikke nøjes med at benytte tilgængelige oplysninger, men får tilgang til materiale som ikke har været i spil før.
Det næste man nu kan gøre, som i tilfældet med drabet på Jane Horney, er at knytte materialet til den gængse fortælling om drabet.
Eller man kan gøre som forfatter Conny Palmkvist, (CP), splitte fortællingen i atomer, for derefter at samle puslespillet på ny.
Bogen 'En hälsning från motstansrörelsen - Mordet på Jane Horney', er resultatet af Conny Palmkvists bestræbelser på at samle atomer. Og det lykkes han med.
Jeg har haft æren at samarbejde med CP tidligere omkring udgivelsen af hans bog 'Den som inte saknar dig'. En fantastisk rørende bog, der ligesom det aktuelle værk om Jane Horney, rummede et stort materiale af hidtil, ukendt for offentligheden, materiale, nemlig modstandsmanden Kim Malthe-Bruuns kærestes, Hanne Kampmann, dagbog, breve og tanker.
Forskellen fra bogen om Hanne og Kim og bogen om Jane Horney i mit samarbejde med forfatteren, hvilket jo gør mig pr automatik subjektiv er, at 'Den som inte saknar dig' er en stor, smuk hyldest og mindet om en af Danmarks mest kendte modstandsfolk og hans kæreste og ikke mindst kærligheden, mens værket 'En hälsning från motstansrörelsen' ikke dyrker noget smukt overhovedet. Bogen roder og rykker op i et lidet flaterende billede af både en likvidering, men ikke mindst et pinligt efterspil i kortlægningen af forløbet omkring likvideringen.
Forskellen i samarbejdet omkring bøgerne, mellem Conny Palmkvist og jeg, er at vi begge var meget berørte af Hanne Kampmanns fortælling, mens vi var nær at rive hovederne af hinanden midt i arbejdet med den nye bog. Af flere årsager; dels processering af tilegnet viden, forskellig baggrund, kildetroværdighed og mest af alt (og måske menneskehedens største udfordring) ændring af ens eget verdensbillede.
Den udfordring har blandt andet også betydet 'et farvel' til et par bekendtskaber, for hvem bogen blev for meget. Hvilket igen vidner om hvor følsomt emnet (stadig) er.
Nok om den del.
Bogen har det største kildeindhold til dato om Jane Horney, men også om nogle helt uudslettelige vidnesmål fra arkiver ingen har haft tilgang til før (og ikke alle kan nævnes, hvem der har bidraget med hvilket).
I danske interessent kredse findes en myte. Det var den myte, blandt flere dengang flere opståede myter, man lagde sig fast på netop i disse nutidige kredse.
Myten bygger på en fortælling nogle involverede bestemte sig for var sandheden om drabet på Jane Horney. Skønt faktuelle fejl, interne modsigelser, 'falske' tilståelser og justeringer, har myten overlevet til i dag, hvor den stadig benyttes offentligt som forklarings,- og forståelsesramme for drabet på Jane Horney.
Det er den ramme der tages ved vingebenet i bogen og (forhåbentlig) begraver myten én gang for alle.
Myten om 'drabet den 20. januar 1945 på Øresund, ombord på en kutter, sejlende ud fra Höganäs, begået af Hjalmar Ravnbo'.
En historie der i øvrigt er blevet modsagt mange gange fra Holger Danske folk og karakteriseret som 'det rene vrøvl'.
Så hvad skete der i virkeligheden?
Det er jo dét jeg ikke vil afsløre her, men derimod vil opfordre folk til at købe bogen..
Lidt af sløret vil jeg dog løfte:
- Jane Horney blev dræbt på svensk grund (et af nøglepunkterne og kontroversiel tikkende bombe på den tid, da tusindvis af danskere opholdt sig med flygtningestatus i Sverige; et drab begået af danskere på en svensk statsborger på svensk grund..)
- Den danske militære efterretningschef, Niels Bjarke Schou, anede uråd og trak alt tidligere nedskrevne tilbage, efter at have blevet trukket rundt i manegen af et fremtrædende medlem af Studenternes Efterretningstjeneste.
- Hjalmar Ravnbo, udpeget i myten som drabsmand, havde aldrig slået nogen ihjel, og det var ikke ham der skød Jane Horney
- Jane Horney blev ved adskillige tilfælde forvekslet med den navnkundige Ketty Selmer (dét spil redegører bogen særdeles tilfredsstillende for)
....derudover er der et opgør med de 'vrøvlerier' der også har haft relation til Holger Danske, bl a myten om Bent Faurschou Hviids pistol, der ender i et pengeskab for derefter at blive anvendt som gerningsvåben.
'En hälsning från motstansrörelsen ' er et af besættelsestidens bedste litterære værker af flere årsager: den er et værk der ikke serverer 'én sandhed' (men gør op med de mest gængse usandheder), den er berettet i et sti-system af begivenheder der kronologisk skrider langsomt, men sikkert frem.
Materialet er enormt og ligeledes de unikke vidnesmål (og ikke engang halvdelen af uset fotomateriale er med i bogen).
Jeg håber stadig mange vil kaste sig ud i ikke bare læsning, men i debatten, hvorfor vi i Danmark er blevet (med undtagelse af enkelte seriøse indslag), er blevet spist af med, og stillet sig tilfredse med, halvhjertede røverhistorier og myter om drabet på Jane Horney.
